Dolphin
Senior Member (Voting Rights)
https://ugeskriftet.dk/videnskab/fakta-og-myter-om-kronisk-traethedssyndrom
VIDENSKAB | Statusartikel
| 23/05 2022 KL. 8:00
Fakta og myter om kronisk træthedssyndrom
Forfatter(e)
Per Fink1, Mathias Skjernov2, Line Kirkeby Petersen3, Charlotte Forstrøm4 & Marianne Rosendal1
1) Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital, 2) Center for Funktionelle Lidelser, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, 3) Center for Funktionelle Lidelser, Vejle Sygehus, 4) Center for Funktionelle Lidelser, Aalborg Universitetshospital
Ugeskr Læger 2022;184:V12210943

Den netop opdaterede guideline til behandling af myalgisk encefalomyelitis/kronisk træthedssyndrom (ME/CFS) fra det britiske NICE (National Institute for Health and Care Excellence) bryder afgørende med den videnskabelige evidens på området [1]. I det følgende vil dette blive uddybet. Samtidig gives et kort historisk oprids samt status mht. evidensen på området [1-6]. For en mere klinisk og praktisk tilgang til ME/CFS henvises til Lægehåndbogen [7].
Hovedbudskaber
- De opdaterede NICE 2021-guidelines til behandling af myalgisk encefalomyelitis/kronisk træthedssyndrom anbefaler ikke længere gradueret genoptræning og kognitiv adfærdsterapi. I stedet anbefales energistyring.
- Evidensgrundlaget har ikke ændret sig – det har alene NICE-komitéens fortolkning af det.
- Der findes derfor ikke grundlag for væsentlige ændringer i behandlingsanbefalingerne i Danmark ud over at sikre behandlingskapaciteten.